Berry Gordy - stifteren af Motown - The Sound of Young America
"The music of Motown Records is a challence and an inspiration to anyone making pop records. Because, quite simply, the musical achievements of Berry Gordy's company have been monumental. The talented people that flowed through Motown, both the performers on stage and the writers and producers behind the scenes, broke down the barriers between black and white, between the R&B world and the "mainstream," letting everyone see the beauty of black music. And today....that music still inspires musicians of every color to combine craftsmanship with originality and accessibility." (Quincy Jones)
"The story of Motown is unique, wonderfully different and complex." (Clive Davis - President of Arista Records)
"We believed in him and he taught us to believe in ourselves." (Smokey Robinson)
"All people are beautiful, and the difference between us is so much less than the sameness." (Berry Gordy)
I foredraget følger vi familien Gordy fra plantagen i Georgia, hvor den første Berry Gordy blev født i 1854, som søn af plantageejer James Thomas Gordy og slavinden Esther Johnson. Den lille Berry Gordy fik, da han var ganske lille, en halvbror, som blev døbt James Jackson Gordy.
Med to grene af sin slægt opnåede James Thomas Gordy at blive oldefar til to markante skikkelser i amerikansk historie - tidligere præsident Jimmy Carter og stifteren af Motown Records Berry Gordy. Hvordan Berry Gordys familie endte i Detroit, er på én gang en skræmmende og opløftende historie.
Med et lån fra familien på 800 dollars køber Berry Gordy (den tredje) i 1959 et lille hus, en tidligere boghandel, på 2648 West Grand Boulevard i Detroit, indretter et lydstudie og stifter Motown Records. Han er på det tidspunkt allerede en anerkendt sangskriver for Jackie Wilson og op gennem 1960'erne skaber han og bliver mentor for verdensnavne som Diana Ross & The Supremes, Stevie Wonder, Marvin Gaye, Smokey Robinson, Gladys Knight & The Pips, The Temptations, The Four Tops, Martha Reeves & The Vandellas, Michael Jackson og The Jackson 5 blandt mange andre.
Bag kulisserne arbejder et stort og meget talentfuldt hold af sangskrivere, musikere, producere, arrangører, sanglærere, danselærere og etikettelærere - blandt andre The Funk Brothers, Holland–Dozier–Holland, Gil Askey, Norman Whitfield, Cholly Atkins og Maxine Powell.
På særlige plademærker, Gordy og Black Forum, udgiver Berry Gordy Martin Luther King's berømte taler "The March on Washington for Jobs and Freedom" og "I Have A Dream". Samtidig yder han en kæmpe personlig indsats ved at besøge en lang række hvide radiostationer for at overtale dem til at spille, de plader han udgiver. Trods afslag efter afslag med begrundelsen "We don't play race music" giver han ikke op, og lidt efter lidt lykkes det for ham. Men trods topplaceringer på hitlisterne og enorme salgstal distribueres pladerne i Sydstaterne uden billeder af kunstnerne - et krav fra distributører og forhandlere. På omslaget til "Please Mr. Postman" med The Marvelettes er der f.eks. tegnet en postkasse og "This Old Heart of Mine" med The Isley Brothers sælges med to hvide teenagere på omslaget. Martin Luther King kalder ved flere lejligheder Motown for den kulturelle pendant til The Civil Right Movement.
I starten af 1970'erne har ungdoms- og musikkulturen ændret sig markant, og Berry Gordy flytter Motown til Los Angeles, hvor han med relativ succes producerer flere film. Mange husker stadig filmen om Billie Holiday, Lady Sings the Blues, med Diana Ross i den Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende hovedrolle.
I 1989 sælger Berry Gordy Motown til MCA, i 1994 udgiver han sin selvbiografi "To Be Loved" og i 2013 er han executive producer på Motown the Musical på Broadway.
Flere oplysninger og bestilling af foredraget på fodspor@fodspor.info