Fra Barndommens gade til Vilhelms værelse
"Tove Ditlevsen var mest af alt en stor forfatter. Det er den på én gang legende og dødsensalvorlige »Vilhelms værelse« ét langt bevis på. Blændende prosa!”
(Berlingske ved genudgivelsen af Vilhelms Værelse i foråret 2015. Anmelderen gav romanen 6 stjerner).
I Tove Ditlevsens fodspor ned ad Istedgade og Hedebygade med særlig vægt på barndommen, der af mange opfattes som urfortællingen i forfatterskabet. Fokus på udvalgte essays, digte og små prosastykker fra et intenst og stærkt forfatterskab, der stadig læses, genlæses, anmeldes og begejstrer. Oplev Tove Ditlevsens verden i og omkring barndommens gade og baggård. Hør om forældrene, skolen, familien og de sociale forhold på Vesterbro i tiden mellem to verdenskrige.
I en tid, hvor børn, og især piger, ikke skulle bilde sig ind, at de var noget, skrev Tove Ditlevsen sig ud af arbejderklassen på råt talent - som eneste kvinde i sin generation.
Mødested: Hovedbanegården (REVENTLOWSGADE) ved udgangen mod Istedgade.
Varighed ca. 2 timer. Turen slutter i Westend.
Pris: 100 kr. pr. person
Ingen planlagte åbne ture, men er I en gruppe, arrangerer vi en tur kun for jer. Er der problemstillinger eller temaer, I ønsker særligt belyst, aftaler vi det.
fodspor.info