Denne byvandring er et varieret og kalejdoskopisk strejftog gennem Christianshavn med anekdoter fra en lang og farverig historie. Fra grundlæggeren Christian d. 4. til Heerings Gård, Sofie Kælderen, Martin Andersen-Nexø, Rottehullet, Kofoeds Skole, Christiania, Halfdan Rasmussen og Gasolin'. Blandt meget andet!
Forfatteren Pernille Stensgaard giver denne beskrivelse af bydelen i sin bog Tidsmaskinen på Christianshavn:
"Kvarteret er ikke ungdommeligt som Vesterbro og Nørrebro, men gammelt, ærværdigt og venstreorienteret, som man var engang. Man opfatter sig selv som boheme, alternativ og barn af 1968. De RIGTIGE christianshavnere … holder af det kulørte og skæve frem for det regelrette, den lille skala frem for den store, det brugte frem for det nye, det alternative frem for det etablerede … selvom Danmarks største og rødeste arbejdsplads B&W er lukket for flere tiår siden, hænger ånden ved. Stadig en lille smule oprørsk, men frem for alt ekstremt beskyttende over for Christian d. 4.s by, hvor alt skal vedblive at være som før."
Mødested: Ved Metrosøjlen på Christianshavns Torv. Varighed ca. 1½ time. Turen slutter i Strandgade.
Pris: 100 kr. pr. person
Er I en gruppe, arrangerer vi en tur kun for jer. Der gives rabat til unge under uddannelse. Er der problemstillinger eller temaer I ønsker særligt belyst, aftaler vi også det.
fodspor.info