Ludvig Holberg (1684-1754) anses for at være Danmarks betydeligste komediedigter og skrev ikke færre end 26 komedier i peioden 1722-26. Mange af dem blev opført på teatret i Lille Grønnegade. Jeppe på bjerget, Den politiske kandestøber, Barselsstuen, Maskerade, Erasmus Montanus, Den Stundesløse er blandt de klassikere, der stadig opføres og taler lige ind i vores egen tid.
Holberg var også professor ved Københavns Universitet, og hans tekster er præcise billeder af den tid han levede i – oplysningstiden. Han var meget berejst, og hans kendskab til andre lande har sikkert bidraget til hans skarpe iagttagelse af livet i København.
Mødested: Københavns Universitet – foran indgangen på Frue Plads. Varighed 1½ - 2 timer. Turen slutter ved Grønnegårds Teatret, Bredgade 66.
Pris: 100 kr. pr. person.
Er I en gruppe, arrangerer vi en tur kun for jer. Der gives rabat til unge under uddannelse. Er der problemstillinger eller temaer I ønsker særligt belyst, aftaler vi det.
fodspor.info