Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.
Halfdan Rasmussen (1915-2002) var en af Danmarks populæreste digtere – måske allermest kendt for sine børnerim. Han modtog en lang række priser for sit forfatterskab bl.a. Det Danske Akademis Store Pris i 1988.
Halfdan Rasmussen voksede op på Christianshavn i fattige kår, men hans opvækst gjorde ham ikke bitter. I digtsamlingen ”Og det var det”, erindrede han sin barndom med humor, indlevelsesevne og kærlighed til sine forældre, søskende, kammerater og lærere.
Halfdan Rasmussen glemte dog aldrig de barske livsvilkår på Christianshavn, og han var gennem hele livet engageret i sociale og politiske spørgsmål. Han var stærkt optaget af Den spanske borgerkrig, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham, da hans ven og forbillede, digteren og modstandsmanden Morten Nielsen, blev dræbt under besættelsen.
Halfdan Rasmussens digte er inspirerende – geniale rim og ordspil, der udfoldes i en stram form med et anarkistisk i indhold.
Mødested: Ved Metrosøjlen på Christianshavns Torv.
Varighed 1½ - 2 timer. Turen slutter ved Orlovsmuseet.
Pris: 100 kr. pr. person
Er I en gruppe, arrangerer vi en tur kun for jer. Der gives rabat til unge under uddannelse. Er der problemstillinger eller temaer I ønsker særligt belyst, aftaler vi det.
fodspor.info